søndag den 7. oktober 2012

Aristokrater

Hmm, hvad skal man lige lave sådan en lørdag eftermiddag, hvor man egentlig har været ude og handle og det regner, så man vil gøre meget for at undgå at skulle ud, men det er bare ligesom man trænger til lidt sødt og jeg skriver med vilje LIDT, da vi her i familien håndterer sukker meget dårligt på hver vores måde - men en enkelt gang om ugen er det tilladt at spise nøjagtig, hvad lysten lige siger og disse her ARISTOKRATER er så nemme og mon ikke ingredienserne findes i ethvert køkken??

(opskriften findes i Den blå bagebog fra Tørsleffs Husmoder Service)

250 g hvedemel (jeg brugte speltmel)
1/8 bagepulver
185 g smør
75 g finthakkede mandler
1 æg
185 g sukker (her kan man evt. bruge stevia eller multisød)

Sigt mel og bagepulver sammen og hak det kolde smør i og derefter de hakkede mandler. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps og saml dejen hermed.

Tril dejen til et par pølser ca. 3½ cm i diameter og læg dem koldt i min. ½ time. Skær pølserne i skiver og læg dem på plader med bagepapir. Jeg lavede den ene mine stænger firkantet bare for sjov. De holder formen ved bagning. Husk, du får MANGE småkager.

Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar