søndag den 28. oktober 2012

Hasselnøddeis med kaffecreme



Fik jeg valget mellem at spise is eller kage, så ville jeg vælge isen, men jeg synes det er langt sjovere at bage kage end lave is - der er bare for meget ventetid. Som regel er denne ventetid dog det hele værd. I går lørdag ventede vi længe på denne superlækre hasselnøddeis med frossen kaffecreme og det var bestemt ventetiden værd. Isen kan bruges som grundis og kan tilsættes alt muligt andet en hasselnødder - bær, marmelade, lakrids, chokolade eller noget helt andet:

Hasselnødderne købte jeg som flager i Netto.

Hasselnøddeis:

100 g sukker
1 dl vand
1 dåse kondenseret mælk
100 g fyld (hasselnøddeflager)
4 dl piskefløde

Varm sukker og vand op til sukkeret er opløst og kog det op.
Lad det simre i 3 minutter og køl det af.
Rør den kondenserede mælk i sammen med dit fyld.
Pisk fløden til skum (ikke hårdt) og bland den i.
Hæld det hele i en beholder og frys i 2 timer.
Pisk isen blød igen og frys den endnu 2 timer og gentag.

Kaffecreme:

4 spsk instant kaffe
2½ dl kaffefløde
1 dl ahornsirup
4 past. æggeblommer
2 tsk maizena
2 dl piskefløde

Varm kaffefløden op til kogepunktet og opløs kaffen heri og lad det trække i 4 minutter.
Pisk sirup, æg og maizena sammen og hæld kaffeblandingen langsomt i under stadig piskning.
Hæld blandingen tilbage i gryden og varm langsomt op under konstant omrøring til cremen bliver tyk.
Sæt cremen på køl.
Pisk fløden til skum og bland i kaffecremen.
Frys cremen.

Server.

Skal det være ekstra flot kan man fore en form med hasselnøddeisen og fylde op med kaffecremen og fryse det sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar